Forstyrret spisning

Alkohol og spiseforstyrrelse pt. 1

Melanie JC · 22. oktober 2026 · 4 min. læsning
← Tilbage til bloggen

Part 1: I denne første del tager jeg dig med igennem mit forhold til alkohol under min tid med ortoreksi.

(TW: hvis du bliver trigget af at læse omkring spiseforstyrrelser, vil jeg skippe disse afsnit).

Mit forhold til alkohol har ligeosm mit forhold til mad haft en tur igennem møllen, og jeg vil gerne invitere jer med ind i, hvordan det så ud da jeg hhv. kæmpede med ortoreksi, dyrkede bikinifitness og hvordan det senere ændrede form, da jeg kæmpede med Binge Eating Disorder.

I denne første del, tager jeg dig med igennem mit forhold til alkohol under min tid med ortoreksi. Hvordan sundhed, kalorier og krop blev vigtigere end min relation og minder med mine venner.

Du kan se gnisten der har forladt mine øjne..

I 2013 starter jeg på gymnasiet, sund og rask. Mad og træning er det sidste jeg har i tankerne. Det er en helt naturlig del af min hverdag.
Alkohol var ikke rigtig var en del af min omgangskreds. Hverken hjemmefester eller at tage byen. Men interessen voksende, da jeg startede i gymnasiet. Som det nok gør hos mange. Og på det tidspunkt var min største irritation min mor, som var var lidt mere striks omkring alkoholindtag end mine venners forældre. Men der går ikke længe,
inden jeg langsomt får et forstyrret forhold til mad. Langsomt som mit forhold til mad og træning ændrede sig gjorde mit syn på alkohol også, og det hele gik egentlig ret stærk.

I takt med jeg blev mere og mere bidt af at være sund, træne mere og jagte en makeret mave samt det her thigh gap, jo mere naturligt blev det at alkohol også var et fravalg.
Jeg vil gerne være fuldkommen transperant herinde, og på det tidspunkt havde jeg læst og hørt mig frem til, at alkohol gjorde mig puffy, oppustet og var spild af kalorier. Og hvis man ville have den her makerede mave så skulle man altså ligge i kalorieunderskud. Det betyder, at jeg nok var “rigtig” med til 2 fester igennem hele min gymnasie tid.. Med den viden jeg har om, hvad alkohol gør ved kroppen i dag er jeg ikke ked af det valg, også alligevel fordi dét nok også har fodret min tilgang til det senere (mere om det i pt. 3). Fortsættes under billedet.

Når jeg ser tilbage på den periode i dag, så er det jeg er mest ærgerlig over og ked af alle de sociale arrangementer og potentielle minder det tog fra mig. Fordi jeg var så bange for (og næsten sikker på), at én drink ville sætte mig 3 uger bagud, at det ville gøre, jeg aldrig fik en makeret mave, og ville miste all my progress jeg havde lavet i træning (spoiler alert: jeg overtrænede og underspiste, så meget progress var der ikke).

Jeg tog enten slet ikke med til arrangementer med mad og alkohol, eller tog ekstremt tidligt hjem.
Tog jeg afsted til de her arrangementer, var jeg mentalt ikke tilstede. Jeg var træt, energiforladt og alt for fokuseret på ikke at indtage noget af den mad og drikke der stod på bordet. Jeg var så obsessed og fokuseret på, at det måtte jeg IKKE, at det tog så meget af min energi. Min krop var tilstede i rummet, men mit hovede var et fuldkommen andet sted, og blev med tiden dårligere og dårligere til at holde en samtale og kunne bestemt ikke tale om andet end mad og træning. Røv sygt til en hyggelig aften med vennerne. Jeg havde den absolut bedste pige-gruppe i klassen, som jeg var ekstremt tæt med igennem alle 3 år, men de relationer, minder og de venskaber de fik bygget udenom vores lille gruppe var jeg aldrig en del af. For jeg var så besat af, at jeg ikke skulle drikke, og spise “forbudt” mad..

Jeg ønsker på ingen måder, at promovere at man skal drikke alkohol til arrangementer, men fortæller den her historie for at åbne op om, hvad der foregår af tanker inde i hovedet på det tidspunkt i mit liv. Jeg var så obsessed med sundhed, at det blev sygeligt og jeg var så drænet og energiforladt at jeg ikke kunne formå at fokusere på de gode øjeblikke, fordi mine tanker udelukkende handlede om mad og træning. Balance var det sidste jeg havde.