Forstyrret spisning

“Den perfekte pige”

Melanie JC · 2. november 2026 · 3 min. læsning
← Tilbage til bloggen

Hvem er jeg, hvis jeg ikke er hende der altid gør det perfekt? Og hvorfor har jeg aldrig tænkt over dets betydning?

Jeg var hende den dygtige pige. Hende, der fik top karakterer, tog ansvar, havde styr på tingene og altid var den bedste. Jeg havde gode venner, stod ved mig selv og satte nok også mig selv først. Uden at tænke over det. Jeg gik mine egne veje og stolede på mig selv. Jeg var vant til at præstere og få anerkendelse for at være dygtig, ansvarlig og selvstændig.

Men hvad sker der, når den hverdag man kender pludselig ikke længere er den samme?

Jeg skulle ikke længere præstere på gymnasiet. Hverdagen med bikinifitness var forbi. Jeg måtte flytte hjem igen, men dynamikken var ikke god. Jeg var derfor konstant på vagt og i alarmberedskab og gjort til syndebuk. Jeg følte, at jeg konstant skulle forsvare mig selv, passe på, hvad jeg sagde og gjorde, og at der altid var noget, jeg gjorde forkert. Samtidig havde jeg aldrig lært at forstå eller håndtere mine følelser. Jeg gik rundt med så meget indeni, som jeg hverken kunne sætte ord på eller vidste, hvad jeg skulle stille op med, eller hvordan jeg skulle komme af med. Den ro, den ventil og det øjebliks pause til mit system, fandt jeg i mad. Det var det eneste sted jeg lige kunne få bare lidt ro.

For mig begyndte overspisningen at fylde mere og mere i takt med behovet for en pause steg. Jeg druknede mig selv i hhv. arbejde eller mad. Og med den fulgte en følelse af at miste mig selv.

Jeg skammede mig. Særligt over mine overspisning, og over ikke længere at være hende, der havde styr på det hele. Jeg var bange for, at andre ville se anderledes på mig, hvis de kendte den side af mig. At jeg ville miste noget af den værdi, jeg troede, jeg havde i andres øjne.

Så jeg prøvede endnu hårdere. Jeg overtilpassede mig, men jo mere jeg forsøgte at leve op til andres forventninger, jo længere kom jeg væk fra mig selv.

Jeg har i mange år undervurderet, hvor meget ens identitet kan være bundet op på at præstere. At være produktiv, disciplineret, succesfuld og have kontrol. Og hvor ubehageligt det kan føles, at indse man ikke længere er den version. Men det handler for mig ikke kun mad. Det handler også om at lære, at ens værdi ikke forsvinder, fordi man ikke længere kan leve op til det billede, man har skabt af sig selv. For jeg tror, at det ofte er et billede vi selv skaber og pådutter andre. ♡

Vil du læse mere, eller lære mere om det så finder du meget mere i Modul 12 af min overspisningsuide. Du kan finde den under “shop” herinde.

Kys M